Bliv uddannet sexolog Mandag d.3 Maj 2010 | Carl-Mar | Pressemeddelelser Par og Psykoterapeut Skolenffice ffice" />
1 årig Sexolog uddannelse.
8 weekender
Max. 14 elever
2500 kr. pr. weekend inkl. Kost og logi.
20.000 kr. inkl. Kost og logi for hele uddannelsen.
Depositum 5000 kr.
Du betaler fra gang til gang.
Du er ikke bundet økonomisk.
Springer du fra mister du depositum eller du
kan omsætte de 5000 kr. til andre kurser og terapi på skolen.
De weekender du ikke når, tager du året efter.
Der er ingen adgangskrav til uddannelsen.
Bistandsklienter 40 % rabat.
Undervisere:
Carl-Mar Møller
Tanja Rahm
Maj Wismann
Toma Friis
Læge, Jesper Bay Hansen
Katrine Berling
Emner der bliver undervist i og arbejdet med i forhold til klienter.
1. Seksuelle blokeringer og hæmninger.
2. Kønssygdomme og sygdomme.
3. Præstations angst.
4. Overgreb og incest.
5. Egenterapi i grupperne.
6. Følelser og seksualitet.
7. Fri kommunikation om fantasier.
8. Krop terapi.
9. Tegneterapi og lerterapi.
10. Rollespil og psykodrama.
11. Video.
12. Impotens.
13. Porno, S/M og anderledes seksualitet og Tantra.
14. Parterapi metoder.
15. Depression, spiseforstyrelser, angst og seksualitet.
16. Nervemedicin, hash, lykkepiller, alkohol og seksualitet.
17. Konflikthåndtering og kommunikation.
18. For hurtig udløsning og Ikke kan komme under samleje
19. Smerter og samleje.
20. Kvindens orgasme, mandens orgasme, svært ved at komme, for hurtig udløsning.
Hvad kan du bruge uddannelsen til:
Du kan lære at hjælpe mennesker med at løse konflikter med
hinanden og inde i dig selv, samt tale frit om tanker, fantasier og følelser.
Hvilke kompetencer får du:
Gennem egen terapi i grupperne på uddannelsen, kommer du igennem
følelsesmæssige processer som renser dit sind for tanker og følelser der
kunne forstyrre dig, når du arbejder som sexolog.
Du lære en lang række teknikker som har til formål at finde frem til
årsagerne, til at klienten har det som klienten har det.
Hvordan foregår eksamen:
Eksamen foregår på sommerkurset eller weekend kurserne.
Du skal have en klient til 10 samtaler.
Du underviser de andre elever i hvad der skete og hvad klientens
udbytte var.
Klienten skriver en lille rapport om forløbet.
Det hele fremlægges på kurset.
Du får et eksamensbevis.
Man skal ikke være nøgen.
Hvorfor en ny Sexolog uddannelse.
Denne sexolog uddannelse tager udgangspunkt i kursistens eget
psykiske materiale, som er grundlaget for en mere succesfuld fremtid
som, sexolog.
Efteruddannelse:
Du kan tage alle de weekend kurser og tirsdage aftener du har lyst til
efter behov på Par og psykoterapeut Skolen efterfølgende, som
supervision og egen udvikling.
Der afholdes 8 weekendkurser og 50 tirsdage aftener hvert år hvor der
er åbent hus for alle.
Du kan når som helst komme på en tirsdags aften 19 til 22.30 hvis du vil
se mig arbejde inden tilmelder dig uddannelsen.
Måske har du brug for at komme f.eks. 4 tirsdage og et weekend kursus, før du tilmelder dig uddannelsen.
Min baggrund.
Jeg har arbejdet som Par og Psykoterapeut siden 1983.
Har uddannet mere end 100 terapeuter siden 1985.
Har udgivet 10 bøger om Mænd, kvinder,
børn, unge og Parterapi Metoder.
Bøger der er relevant for uddannelsen, som du kan læse.
Mænd, kvinder og Parterapi Metoder.
Kvindens nydelse af Ylva Franzen
Kærlighedens 5 sprog af Gary Chapman
A-Z kærlighed og seksualitet. af Tanja Rahm
Bøger af Preben Hertoft og mange andre, efter behov.
Alle elever og Carl-Mar bliver evalueret undervejs i uddannelsen.
Du kan komme på et, prøve kursus før du bestemmer dig for hvad du vil.
Kursus weekender 2010.
1-3 / Oktober
29-31 / Oktober
26-28 / November
Kursus weekender 2011
7-9 / Januar
4-6 / Februar
4-6 / Marts
1-3 / April
28-30/ Maj
Alle kurser starter fredag kl. 18, hvor vi spiser sammen.
Slutter om søndagen kl. 16.
Eksamen 2011
Eksamen foregår på sommerkurset lørdag den 9 juli til 16 juli.
Der vil være en terapeut gruppe og en klientgruppe.
Kurset er inkluderet i uddannelsen med kost, logi og materialer.
Hvis du ikke kan den uge kan du gå op til eksamen på andre kurser.
Du modtager et eksamens bevis.
Hilsen
Carl-Mar Møller www.carl-mar.dk 777@carl-mar.dk
sommerkursus Onsdag d.19 Marts 2008 | Carl-Mar | Pressemeddelelser Sommerkursus 2008 For børn, unge, voksne og ældre
Bliv en klogere kæreste, kollega, forældre og ven
Prøv en enkelt dag
Dagligt program:
·Kl. 9 er der morgen mad
·Kl. 10 er der morgen møde
·Kl. 11-12 er der debatforedrag af Carl-Mar
·Kl. 14-19 går man ud i samtalegrupper med 2 terapeuter og 4 kursister. ·Bliv en klogere kæreste, ven, kollega og forældre
·Kl. 21 er der aftensmad
·Kl. 22 hygge og tale dybt sammen til den lyse morgen
Fritidsmuligheder for alle, der har lyst: Terrængående gokart ræs i mudder, knallert cross, svævebane, boksekampe med kæmpe boksehandsker, øksekast, skumgummi-køllekamp, skyde med luftgevær og smadre porcelæn, rulle i et rør ned af en bakke, ligge på taget af en volvo, kravle i et torv over en sø, svinge sig i et 10 meter højt torv, djævlekarrusel, elastiktræk, vandkamp, billard, gyroskop, tunnel, bordtennis, badminton, volleyball, strandture, bål, grill, sang og dans.
Kurset starter lørdag den 19. juli kl. 18.00 og slutter lørdag den 27. juli kl. 12.00 Pris: 700 kr. pr. døgn for voksne og 500 kr. for børn under 18 år.
Prisen er inkl. fri bar, øl, vin, is, kost, logi, kursus, materialer og børnepasning.
Man kan frit vælge, hvor mange dage man vil deltage, og hvilken dag, man vil begynde ogstoppe, eller man kan komme flere gange på kurset. Vi bliver 8 terapeuter, 2 børne passere, 20 kursister og 10 børn og unge. Du skal sende 900 kr. i depositum for at sikre dig en plads. Overnatning i eget telt, i stort fælles telt, eller sovesal.
Du er velkommen til at komme til en kop kaffe for at se stedet
www.carl-mar.dk
Metroexpress Fredag d.26 Oktober 2007 | Carl-Mar | Pressemeddelelser Carl-Mar Møller når ikke at stille op for S
26. okt. 2007 07.16 Fredensborg
Terapeuten Carl-Mar Møller er for sent på den og derfor kan han alligevel ikke stille op til folketingsvalget.
Han meldte sig ellers ind hos Socialdemokraterne i Fredensborg i håb om at få lov til at stille op for partiet. Men da valget blev udskrevet, måtte Carl-Mar Møller se i øjnene, at han endnu ikke havde fået en kreds, skriver metroXpress. Han er skuffet, men gør sig klar til næste valg.
- Jeg overvejer at gå på gaden og tale med almindelige mennesker for at hjælpe socialdemokraterne, siger han.
Skrevet af: Sune Christiani
Politiken Fredag d.26 Oktober 2007 | Carl-Mar | Pressemeddelelser
Terapeuten Carl-Mar Møller meldte sig i år ind hos Socialdemokraterne i håb om at få lov til at stille op for partiet.
Men da valget blev udskrevet, måtte Carl-Mar Møller se i øjnene, at han endnu ikke havde fået en kreds, skriver Metroxpress.
Er du skuffet over, at du ikke skal i valgkamp?
»Ja, det er jeg faktisk. Jeg havde glædet mig til at føre valgkamp og få lov til at vise, at jeg har en berettigelse i politik. Men så gør jeg mig bare klar til næste gang, der er valg«, siger han til Metroxpress.
Vil du støtte Socialdemokraterne på nogen måde gennem valgkampen?
»Jeg overvejer at gå på gaden og tale med almindelige mennesker. Jeg vil helt sikkert gøre det, hvis partiet beder mig om det. Desuden har jeg min blog, der hedder Carlmar.dk. Herfra vil jeg støtte op om partiet, så vi kan få en ny regering«.
Tror du, at Venstre og andre af Socialdemokraternes mod-standere ligefrem er glade for, at du ikke stiller op hos dem?
Venstre, konservative og andre partier er nok lidt forvirrede. De spørger sig selv, om jeg er en sindsforvirret tosse, men jeg kunne helt sikkert være en trussel mod dem, fordi jeg kan samle mange stemmer. Jeg har medietække, en god portion karisma og holdninger, som er funderet i noget, som jeg ved noget om.
carl-mar missede opstilling Jp Fredag d.26 Oktober 2007 | Carl-Mar | Pressemeddelelser Carl-Mar Møller missede opstillingenOffentliggjort 26.10.07 kl. 12:59
Terapeuten Carl-Mar Møller meldte sig i år ind hos Socialdemokraterne i håb om at få lov til at stille op for partiet. Det nåede han ikke. Carl-Mar Møller må se i øjnene, at han endnu ikke havde fået en kreds, skriver metroXpress fredag. Er du skuffet over, at du ikke skal i valgkamp? Ja, det er jeg faktisk. Jeg havde glædet mig til at føre valgkamp og få lov til at vise, at jeg har en berettigelse i politik. Men så gør jeg mig bare klar til næste gang, der er valg. Vil du støtte Socialdemokraterne på nogen måde gennem valgkampen? Jeg overvejer at gå på gaden og tale med almindelige mennesker. Jeg vil helt sikkert gøre det, hvis partiet beder mig om det. Desuden har jeg min blog, der hedder Carlmar.dk. Herfra vil jeg støtte op om partiet, så vi kan få en ny regering. Hvad bliver dine vigtigste mærkesager? Jeg kæmper for de svageste grupper. For eksempel er der 50.000 danskere, der lider af spiseforstyrrelser. Der er også 50.000 unge, der bor hos alkoholikere. Jeg vil også gerne slå et slag for den enlige mor på bistand, som har to børn. Der er mange familier, som rent faktisk lever under fattigdomsgrænsen. Jeg kæmper for, at de svageste grupper får mere hjælp. Tror du, at Venstre og andre af Socialdemokraternes modstandere ligefrem er glade for, at du ikke stiller op hos dem? Venstre, konservative og andre partier er nok lidt forvirrede. De spørger sig selv, om jeg er en sindsforvirret tosse, men jeg kunne helt sikkert være en trussel mod dem, fordi jeg kan samle mange stemmer. Jeg har medietække, en god portion karisma og holdninger, som er funderet i noget, som jeg ved noget om. Dit motto er 'pik er Gud'. Burde det ikke være 'Helle Thorning-Schmidt er Gud'? Helle Thorning-Schmidt er bare et talerør. Jeg har ikke engang mødt hende i egen høje person. Mit motto stammer fra dengang, hvor jeg talte om mandens seksualitet og prøvede at forklare, at mandens seksualitet også skal tages alvorligt. Det var mere, fordi jeg støttede mændene i, at det var okay at være liderlig. Så det motto beholder jeg. Kilde: MetroXpress
TV-indslagVildmand på missionMudder, bar røv og røde bøffer Berlingske tidne Onsdag d.24 Oktober 2007 | Carl-Mar | Pressemeddelelser Læs artiklen på berlingske.dk her
 Urostifteren Carl-Mar Møller er aktuel med endnu en bog på størrelse med Dødehavsrullerne. Denne gang er emnet kvinder, som helst skal være feminine og bruge make-up, men et par af dem siger ham imod. »Jeg kan bedst lide de veninder, der er lidt drengede, og de mænd, der er lidt fimsede«, svarer Maise Njor. Af Mikael Jalving Lørdag den 13. oktober 2007, 03:00 »Jeg elsker kvinder. De er omsorgsfulde, indfølende, dejlige og giver en anden dimension på livet. Jeg har boet sammen med dem hele mit liv, min mor, mine søstre og mine kærester. Med udskiftning, naturligvis, ca. hvert syvende år, for jeg udvikler mig simpelthen så hurtigt, at kvinder ikke kan følge med.« Stemmen læsper lidt, men er helt uden tøven. »Kanindræberen« Carl-Mar Møller (f. 1953) taler uden dikkedarer om et emne, alle mænd og kvinder interesserer sig for: kvinder. Og bruger ord, de fleste kan forstå, men måske afstår fra selv at bruge. Sidste år udgav han 600 sider om mænd; nu er turen kommet til kvinderne: 700 sider formet som en opslagsbog med masser af gode råd og forord af Pernille Aalund, hvis skudsmål er: »Dette er bogen om KVINDEN skrevet af en vildmand. Læs den! Nyd den! Grin af den! Tag afstand fra den! Kast den på gulvet og tramp på den! Had den! Elsk den! Men frem for alt: Brug den!« Carl-Mar Møller har sat sig til rette ved et af de små, lave, japanskinspirerede borde på Meyers Deli på Gammel Kongevej i København, omgivet af høje paneler og pling-plang-musik i højttalerne. Det vrimler med anorektiske kvinder og vimsende mødre, og der står babylifter i vinduekarmen, som var det et adgangskrav for at blive lukket ind. Vi er taget ud for at tage dem i øjemål, disse kvinder, som Carl-Mar Møller bruger så mange ord på og så gerne vil have os til at forstå. Hér sidder de og snakker, sipper til økologisk nektar og artesisk vand med en ph-værdi på 8,2, mens verden farer forbi udenfor. Hvordan er de så, kvinder? »De er omsorgsfulde og meget kreative. Men de har også svært ved at indrømme fejl, ligesom de vil have magten over manden og børnene. Og så vil de gerne bestemme over hjemmets indretning. Kvinders behov skal tilfredsstilles her og nu, og derfor har de tit den forventning, at manden skal være en døgnkiosk. Når det kommer til stykket, er mænd mere følsomme end kvinder, fordi mænd er mere konfliktsky, hvad angår følelser. Mænd er bange for at miste. Det kommer af deres samvær med mor i barndommen, hende vil de ikke miste, og her lærer drengebørn, at de skal gøre alt for at stå på god fod med mor.« Det kunne næsten lyde, som om du interesserer dig mere for mænd end for kvinder ... »Det hænger jo sammen; de spejler sig jo i hinanden. Men mænd og kvinder er meget forskellige og meget mere forskellige, end vi har turdet se i øjnene i lang tid. Hvis man bare tager seksualiteten, så er kvinders seksualdrift styret af følelser, hvor mænds sexlyst er styret af hormoner. Kvindens hormonniveau falder meget, når forholdet er mere end et år gammelt. Hendes lyst er derefter styret af, hvorvidt hun respekterer sin mand og om han viser omsorg. Omvendt vil en del mænd gerne have sex hver dag, og når manden dyrker sport eller bruger sin krop meget, stiger hormonniveauet og dermed sexlysten. Jeg kender mænd, der er nødt til at onanere morgen og aften for at kunne slappe af med deres familie.« Carl-Mar Møller retter sin kritik mod 68-generationen, især inden for uddannelse og skolevæsen: »Siden 1968 har terapeuterne, lærerne og opdragere afseksualiseret samfundet og forsøgt at gøre de to køn ens for at opnå det, de fejlagtigt troede var »harmoniske mennesker«. Hele dette kønslige ligemageri – også på seminarierne og højskolerne, ja i hele skolevæsenet – har både afsporet den moderne mand og den moderne kvinde og gjort dem ulykkelige og ude af stand til at tiltrække og holde på hinanden. De er blevet til intetkøn, sådan noget underligt blæver!« »I dag er det sådan, at de fleste kvinder synes, at deres mand er for svag. Han er ikke noget han-menneske og mister derfor respekten hos kvinden, og så får han ikke sex, og hun tænker på en anden, når de en sjælden gang hygger sig. Begæret ligger i forskellen, og spændingen mellem de to køn er forsvundet. Vi har ødelagt seksualdriften, fordi vi ikke har respekt for naturen og den store forskel mellem mænd og kvinder.« Hvad med dig selv? »Jeg skal ikke klage. Unge kvinder er helt vilde med mig, fordi jeg er psykologisk stærk og siger fra over for dem. Det kan de lide. Og de manipulerende kvinder holder jeg mig langt væk fra. De, der manipulerer og vil have kontrol, er svage kvinder, og dem skal jeg nok holde nallerne fra. Jeg skal jo have en kvinde, der forstår, at jeg har egen virksomhed og arbejder meget intenst i perioder med skiftende arbejdstider, og som ikke nøjes med at snakke om madlavning og boligindretning.« »Når det er sagt, så vil jeg sige, at det, jeg selv har oplevet, passer utrolig godt med det, jeg har hørt i de mere end 10.000 samtaler, jeg som psykoterapeut har haft med kvinder og mænd. Kvinder, der efterlyser maskuline mænd, og mænd, der efterlyser feminine kvinder.« To bedrøvelige sandwich, der viser sig at smage af savsmuld, kommer på bordet sammen med mere basisk vand. Baggrundsmusikken er blevet til en grød, der minder om svag tinnitus. Jeg spørger Carl-Mar Møller, hvad der præcis er feminint. »Det er, når kvinder følger deres natur og tør være hun-mennesker«, svarer han og fjerner ruccolaen fra sandwichen med en klo på størrelse med en argentinsk T-bonestreak. Ikke noget grønt til den herre. Til gengæld overrasker han ved at bestille en caffe latte. Han fortsætter: »Derfor skal vi heller ikke forhindre piger i at lege med dukker, spejle sig og i det hele taget opføre sig som prinsesser, og på samme måde skal vi lade drenge slås med sværd og være vilde. Hvad dukker er for piger, er våben for drenge. Vi skal være mere ydmyge overfor det, vi er født til.« I bogen opregner han derfor hele 200 forskelle mellem piger og drenge. Piger bruger f.eks. mere tid på badeværelset og synes, der skal være rent. Hun elsker film med sorg, lidelse, intriger og bagtalelse og har oftere ondt i maven. Hun har en bedre social intelligens, men bliver trist af at være alene. Piger er også gode til at sige deres mening og hele tre gange bedre end drenge til at bearbejde følelser. Hendes behov for at græde er fire gange højere end drengens. Piger interesserer sig for sygdomme, bruger meget tid på at drømme, elsker pastelfarver, vil helst lege inde, har bedre høre- og lugtesans, spiser langsommere, men kan snakke i timevis og elsker lyserødt som små. Og så er pigens natur at være tiltrækkende og smuk. »Pointen er, at vi alle er dyr, men meget forskellige dyr. Kvinder har andre instinkter end mænd. Kvinder tænker mindre på sex end mænd og mere på børn og romantik. Piger vil fra naturens hånd gerne hjælpe og modtage hjælp. Drenge er et stolt dyr, som helst vil klare alting selv, han er plat, vulgær og ulækker og latterliggør det, han ikke forstår, men er god til at læse kort. Han stjæler cykler og kører på tunet knallert fra politiet ned af en havesti. Det værste man kan gøre er at afskaffe kønnet.« MAISE NJOR har ikke læst Carl-Mar Møllers bog, men har til gengæld selv sammen med Camilla Stockmann udgivet bogen »Michael Laudrups tænder« (2005), der former sig som en mailkorrespondance og i høj grad handler om kvinder og mænd. Maise Njor (f. 1968) mener ikke, at forskellen mellem dagens mænd og kvinder er så stor. Hun medgiver dog, at 68-generationen har haft en uheldig virkning på kønnene. »Det er jo nok en grund til, at min generation af kvinder går rundt i tyl og perler efter alle de år i kassebukser og rullekravesweatre, og hvor vi gik i det samme tøj som drengene. Vi fik nok vores pigeside undertrykt.« Hun fremhæver en anden forskel, nemlig en generationsforskel: »Jeg har selv været meget optaget af forskelle mellem kvinder og mænd, men det ville simpelthen være så dejligt, hvis man begyndte at trække skellet på en anden måde og i stedet snakke om forskellen mellem generationen under og over 45 år. Her er der virkelig noget at slås om. Jeg ved godt, at den ældre generation siger, at vi yngre kvinder og mænd klynker, men hvor ville det være godt, hvis min generation gad stå sammen og skælde ud opad.« Hvad er problemet? »Jeg synes tit, det er hårdt at være familie og i min alder at have tre børn. Der er jo ikke udsigt til, at vi nogensinde kommer på pension, vi får jo ingenting nogensinde, og vi kommer formentlig ikke med på pension og efterløn, vi må arbejde, indtil vi falder omkuld. Jeg synes, vi mænd og kvinder under de 45 skal holde op med at sparke til hinanden og tage kampen med den ældre generation i stedet for.« Mener du, at Carl-Mar Møller overdriver forskellen mellem de to køn? »Ja, det synes jeg. Forskellen bliver jo større, hvis man går rundt med en lup og kigger efter den. Jeg kan bedst lide de veninder, der er lidt drengede, og de mænd, der er lidt tøsede eller fimsede. De sidste snakker mere og er mere ærlige. Når jeg hører en machomand, så tænker jeg, at 90 pct. af det er løgn. Og så hader jeg sådan nogle kvinder, der tager to blade salat, skubber tallerkenen væk fra sig og med afsky siger: Puh, hvor er jeg mæt! Det passer jo heller ikke. Eller de kvinder, der blærer sig med deres stofskifte og praler med, at de går på Burger King tre gange om ugen og er helt vildt tynde, og man véd, de kaster op. Jeg kan bedst lide de kvinder, der nærmer sig mænd mest, og de mænd, der nærmer sig kvinder mest.« Carl-Mar Møller sælger formentlig heller ikke sin bog til ANNE SKARE NIELSEN, der er direktør for Future Navigator med speciale i virksomhedsledelse og idéudvikling. Hun er oprindelig uddannet biolog og siger, hun ville have »forsvoret, at der skulle være forskel på piger og drenge«. Men hun, født 1971, er også mor til tre drenge. »Og ja, hvor får de drenge det dér fra? Så det kan godt være, at der er noget om de biologiske forskelle alligevel.« »Som fremtidsforsker beskæftiger jeg mig med trends og tabuer, og tabuer er trendens onde fætter. Trends er viden, vi gerne vil have, og som måske kunne gå hen og blive vigtig. Hvorimod tabuer er viden, vi ikke vil have om ting, der kunne gå hen og blive vigtige. Derfor imødekommer jeg altid, når folk går i kødet på tabuer og tør træde os andre over tæerne, for hvis der bare er en to-tre ting, som er rigtige, så er det også der, barriererne er begravet. F.eks. kunne det sagtens være, at man skulle lægge undervisningssystemet om, fordi de dér små drenge kan bare ikke sidde stille på deres flade.« Men hun køber ikke Carl-Mar Møllers generelle budskaber om mænd og kvinder: »Nu har jeg ikke læst bogen og kunne forestille mig, at jeg ville synes, at de 98 pct. af den er noget underligt noget.« Teolog og kommentator i nærværende avis, KATHRINE LILLEØR (f. 1965) er imidlertid positiv over for Carl-Mar Møller. Hun holder selv foredrag om kønnenes forskellighed med udgangspunkt i Bibelen og har siddet i flere udvalg under Undervisningsministeriet. »Carl-Mar Møller siger indimellem nogle fuldstændig glimrende ting. F.eks. når han kritiserer skolens undervisning og børneopdragelse. Jeg synes, det er meget underligt, at vi ikke ét eneste sted har kønsopdelt undervisning. Jeg har selv konfirmander, hvor jeg har en drenge- og en pigeklasse, og samtalen får altså bare en anden karakter, når der er drenge og piger for sig. Der sker noget. Så jeg er enig i, at det er spændende at indkredse kønsforskellene og tage dem alvorligt. Forskellene findes og skal tages i ed.« Er du også enig i hans kritik af 68-generationen? »Ja, det er jeg. Der er nok ikke mange, der har lyst til at skulle høre på, hvordan en »rigtig kvinde« eller en »rigtig mand » er, men hvis man sætter sig ned og taler om forskellene, så er der nok ikke mange, der helt vil benægte, at der er forskelle, og at det hele ikke bare kan være unisex. Men hvis man er barn af 68, så går der meget hurtigt Femø-lejr i den.« Mænd og kvinder
»Mænd« udkom på eget forlag sidste år med forord af Joan Ørting, 621 sider, kr. 298. »Kvinder« udkom torsdag på forfatterens 54-års-fødselsdag med forord af Pernille Aalund, 719 sider, kr. 298. Bogen handler om kvindens udvikling og problemer fra fødsel til 50-års-alderen gennem 17 kapitler om bl.a. barndom, forældre, graviditet og fødsel, opdragelse og pasning, seksualitet og veninder. Jyllandsposten anmeldelse af min bog kvinder Onsdag d.24 Oktober 2007 | Carl-Mar | Pressemeddelelser Carl-Mar Møller: Kvinder Af LONE NØRGAARD Offentliggjort 11.10.07 kl. 03:00
Ny mursten fremlægger en mands syn på kvinder - og mænd. Det er der kommet både skidt og kanel ud af, men absolut mest af det sidste. Carl-Mar Møller:
Kvinder
Forord af Pernille Aalund
719 sider, 298 kr.
Eget forlag
Udkommer i dag
KØNSDEBAT For præcist et år siden udgav Carl-Mar Møller (find-din-indre-kriger-frem) mammutværket ”Mænd”. Nu har han begået en endnu større mastodont om kvinder. Ret dristigt - i betragtning af at Møller hylder tesen om, at mænd-er-fra-Mars-og-kvinder-fra-Venus, men han har altså trukket adgangsbillet til studiet af væsen-fra-en-anden-planet i kraft af, at han har boet sammen med sin mor og to søstre, haft kærester siden syvårsalderen og har ført over 10.000 samtaler med kvinder i sin egenskab af terapeut.
Bogen lanceres som et opslagsværk (det skulle så legitimere de (for) mange gentagelser og overlapninger) for både mænd og kvinder med særlig fokus på unge og »meget ubevidste og umodne kvinder«. Hvorfor titlen er ”Kvinder”, ved jeg ikke, for der er masser af genbrug fra ”Mænd”, og hankønnet får i denne omgang da næsten også lige så meget plads som hunkønnet. Den falske varebetegnelse gør nu ingen skade, eftersom det ene køn ikke kan begribes uden i relation til det andet.
I denne anden ombæring er ambitionen at beskrive kvindens udvikling og problemer, fra hun fødes til ca. 50-årsalderen. Kapiteloverskrifterne angiver stadier på livets vej: Barndom, Forældre, Graviditet og fødsel, Opdragelse og pasning, Seksualitet, Veninder og ensomhed, Kollegaer og arbejde, Forhold og forelskelse, Karriere, Krop og sind, Den psykisk stærke kvinde, Kvinder og børn, Energi og selvværd, Ubalancer, Kvinder fortæller, Diverse, Kvindehørm.
Ja, måske og nej Jeg kan om ”Kvinder” sige præcist det samme, som jeg skrev om ”Mænd”, nemlig at de fremsatte opfattelser og vurderinger placerer sig i følgende skuffer i mit kønsarkiv: 1. Det har manden fuldstændigt ret i, 2. Det var da interessant, 3. Den betragtning holder ikke ved nærmere eftersyn, men må stå for egen regning og ønskedrøm.
Ad 1) Stærke kvinder har svært ved at finde en dansk mand, der kan give dem modspil. Hvert eneste ord i alle religioner er skrevet af mænd til mænds fordel. Sådan skabes stærke børn. Fra naturens side har de fleste kvinder ikke brug for ret meget sex, når de har boet sammen med manden et par år. Manden er meget bange for at blive alene - han er mere afhængig af kvinden, end kvinden er af ham, og det svækker hans maskuline udvikling.
Ad 2) Der er 200 forskelle på drengen og pigen fra fødslen til det 18. år. Manden og kvinden har højest 25 pct. til fælles.
Ad 3) Mænd kan ikke skabe stærke kvinder. Mange kvinder får først lyst til sex igen, når barnet er et til to år = korrekt, men nej til, at hun måske har lyst en til to gange om ugen. Gid det var så vel.
Det ekstra barn Fordi jeg ligesom Møller er biologist, kan jeg følge hans synspunkter på børn, køn, parforhold og seksualitet et langt stykke ad vejen og dermed hans argumentation. Men hvis valget står mellem at skulle rose sin mand hver dag og i ét væk drage omsorg for hans kæreste eje (den) og så slippe for dette ekstra barn, som manden med Møllers indfaldsvinkel er tæt på at blive reduceret til - i hvert fald i min optik - så ved jeg godt, hvad jeg vælger.
Når det er sagt, så er der masser af gedigent gods at hente i ”Kvinder”.
KVINDER udkommer 11 oktober Søndag d.7 Oktober 2007 | Carl-Mar | Pressemeddelelser Bogen" Kvinder" udkommer 11. oktober på Carl-Mar Møller’s 54 års fødselsdag
Forord af : Pernille Aalund
Hun siger: Dette er bogen om Kvinden skrevet af en ’vildmand’. Læs den! Nyd den! Grin af den! Tag afstand fra den! Kast den på gulvet og tramp på den! Had den! Elsk den! Men frem for alt: Brug den!
Bogen handler om kvindens udvikling og problemer, fra hun fødes, til hun bliver ca. 50 år gammel. Kvindens feminine udvikling har været undertrykt siden 1968 hvilket har medført store problemer for kvindens følelsesliv, i forhold til hendes identitetsfølelse, forhold til mænd, kollegaer, venner og børn. Bogens indhold er bygget på mere end 10.000 samtaler med kvinder siden 1983, hvor jeg startede som psykoterapeut. I 1985 startede jeg Skolen for Personlig udvikling, hvor flere end 100 kvinder er blevet uddannet til Par eller Psykoterapeut. Bogen er bygget op som et opslagsværk og fungerer som et debatoplæg.
KVINDER Pris : 298,- inkl. moms 719 sider, hardcover. ISBN: 978-87-989404-5-6
|