Julen er samtalens højtid Torsdag d.24 December 2009 | Carl-Mar | Debatoplæg Fordele og ulemper ved at lytte Mennesker der er gode til at lytte føler sig sjældent ensomme fordi mange mennesker meget gerne vil være sammen med dem. Hvis man både kan lytte, bryde ind og stille uddybende spørgsmål mens man lytter kan man få rigtig meget ud af at lytte. Man afbryder og stiller spørgsmål som går i retning af egne interesser og derved selv bliver fyldt op med energi. Hvis man bare lytter og lytter til den anden er det ikke sikkert man selv får noget ud af at lytte, hvilket er meget vigtigt. Hvis man kombinerer lytte med at afbryde og spørge ind, så vil man gerne lytte på den person i fremtiden. Hvis man bare lytter og lytter, vil man måske undgå personen eller virker uinteresseret næste gang man møder personen. Nogle fordele ved at være, god til at lytte. 1.Man får en stor indsigt og forståelse for hvorfor man har det som man har det. 2.Man bliver fyldt op med energi. 3.Man føler sig elsket. 4.Man kommer i kontakt med sine følelser. 5.Man kommer til at holde meget af andre. 6.Man får meget tilbage i andre former, uventet hjælp og støtte. 7.Man får dybe venskaber, kærlighedsforhold, loyale kollegaer og børn elsker dig. 8.Du gør andre glade. 9.Du bliver måske lyttet til bagefter. 10.Du får mere sex. 11.De andre bliver mere tolerante overfor dine fejl. 12.Du øger andres og dit selvværd. 13.Du skaber tryghed og tillid. 14.Din kreativitet og fantasi bliver stimuleret. 15.Mange vil have nemmere ved at stole på dig. 16.Du får mange ting at vide som andre ikke får. 17.Du vil have nemmere ved at få et nyt job. 18.Du bliver aldrig ensom. 19.Mange mennesker vil være, tæt på dig. 20.Andre mennesker vil forkæle dig. Der er sikkert flere fordele ved at være en god lytter.
Ulemper ved at lytte Mange mennesker har svært ved at lytte og det ødelægger mange venskaber, kærlighedsforhold, kollega forhold og forhold til ens børn. Når man har svært ved at lytte bliver man ofte følelsesmæssig ensom, fordi man kommer til at virke som en følelsesmæssig vampyr. Når mennesker ikke kan lytte er det ofte en skade der skal bearbejdes i individuel terapi og fulgt op af træning og løbende opgaver. Man kan bruge listen på de 1000 spørgsmål bag i bogen Mænd. Den ene vælger 10 spørgsmål som den anden skal svare på. Den anden vælger så 10 spørgsmål.De laver øvelsen hver dag indtil begge er tilfredse. Nogle grunde til at man ikke kan lytte. 1.At man er bange for at man ikke forstår hvad der bliver sagt og derfor kommer man til at virke som en, der ikke ved ret meget. 2.At man er bange for at man ikke kan give en god tilbagemelding på det den anden siger og derfor kan komme til virke som en, der mangler viden. 3.Man kan komme i kontakt med en sorg over at man selv ikke er blevet lyttet til i sin fortid. 4.Man kan blive tappet for energi ved at lytte for længe og har svært ved at afbryde og selv komme, til orde. 5.Man kan komme i kontakt med sorg og vrede, som man har prøvet at glemme når man lytter, til andre. 6.Man kan blive mindet om alt det man savner og mangler at opleve. 7.Man kan blive misundelig på den andens liv. 8.Man kan blive bekymret ved tanken om at den anden ikke gider lytte til en igen. 9.Man kan føle sig fanget ind af personen, hvor man ikke kan sige fra og komme væk. 10. Man kan komme til at kede sig og dermed spilde sin kostbare tid. Der er sikkert flere grunde til at man ikke kan lytte. hilsen carl-mar møller avederødvej 45 2980 kokkedal
|